Regler for lægemidler og trafik
Fornyelse af kørekort og lægemidler
Når man som læge ordinerer lægemidler i det daglige, bør restriktionerne i forhold til patienternes kørsel følge de retningslinjer, som gælder ved kørekortsfornyelse. I praksis betyder det, at ordinationer, som gør, at kørekort ikke vil kunne fornys i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om kørekort, skal medføre kørselsforbud, så længe ordinationen har effekt. Det betyder, at ordination af korttidsvirkende opiater, de fleste benzodiazepiner og visse andre lægemidler skal medføre et kørselsforbud. De mere detaljerede regler fremgår af nedenstående afsnit.
Hvad er et kørselsforbud?
I Sundhedsstyrelsens Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer (1) bliver begrebet kørselsforbud brugt om ”den periode, i hvilken en læge har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde på grund af sit helbred”. Begrebet kørselsforbud bliver brugt i daglig tale, selv om læger formelt set ikke har kompetence til at udstede et egentligt forbud mod at føre motorkøretøj. En årsag til et kørselsforbud kan være ordination af lægemidler, som har betydning for bilistens evne til at køre et motorkøretøj.
Lægen skal altid informere patienten, hvis dennes helbred udgør en fare ved motorkørsel, så patienten er klar over sin situation. Lægen skal fortælle patienten, at han/hun skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud). Det lægelige kørselsforbud kan være for en begrænset periode eller permanent. Patienten kan derfor i princippet være underlagt et lægeligt kørselsforbud tidsubegrænset, uden at Sundhedsstyrelsen eller politiet skal have kendskab til det. Det er afgørende, at et kørselsforbud er journaliseret i lægens journal.
Det er den aktuelt behandlende læge, som har ansvaret for, at der i relevante situationer etableres et kørselsforbud. Er en patient indlagt, er det derfor lægen på sygehusafdelingen, som må sikre, at der etableres et kørselsforbud og lader denne information gå videre til egen læge. Egen læge må herefter ofte følge op på spørgsmålet om kørsel længere henne i sygdomsforløbet, når prognosen er bedre afklaret.
Kørselsforbuddets betydning
Et lægeligt kørselsforbud har en reel betydning ved uheld. Kører en patient med kørselsforbud alligevel, vil forsikringsselskabet kunne afvise erstatningskrav, og det vil endvidere kunne medføre, at politiet umiddelbart inddrager kørekortet.
Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, skal lægen anmelde det til Embedslægeinstitutionen. Det gælder også, hvis lægen på et senere tidspunkt bliver bekendt med, at patienten ikke er indstillet på at overholde kørselsforbuddet. Hvis lægen også uden for sin virksomhed som læge observerer, at et kørselsforbud ikke overholdes, vil det være hensigtsmæssigt, at lægen følger op på dette i sit lægefaglige virke.
Lægen kan videregive helbredsoplysninger til Embedslægeinstitutionen uden patientens samtykke, når det sker i forbindelse med anmeldelse om patientens tilstand, som har betydning for patientens evner til at føre motorkøretøj. Lægen skal dog forinden have forsøgt at indhente patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne.
I helt særlige akutte situationer, hvor det er nødvendigt at inddrage kørekortet med det samme, anmoder lægen om politiets bistand.
Her ses et overblik over reglerne for lægemidler og trafik.
De formelle regler findes i Sundhedsstyrelsens Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer